Vaikutat käyttävän laajaa näyttöä, haluatko laajentaa myös videosoittimen näkymän?
Gabriel - Præsentation af Q2 2023/24
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
Gabriel ventes at rapportere tal for 2. kvartal 2023/24 – torsdag d. 2. maj 2024. Dagen efter – fredag d. 3. maj kl. 10.00 har du mulighed for at høre mere om hvordan kvartalet er forløbet.
Det sker på et virtuelt live-event, hvor vi har CEO Anders Hedegaard Petersen med fra Gabriel i det nordjyske, og foruden en gennemgang af regnskabet, vil der også være tid til spørgsmål fra publikum.
Gabriel afsluttede sit 1. kvartal (oktober til december 2023) i det forskudte regnskabsår 2023/24 der løber fra 1. oktober 2023 til 30. september 2024 med at realisere en omsætning og indtjening i den øvre ende af selskabets egne interne forventninger, som ikke er kommunikeret til markedet, men som indgår i de udmeldte forventninger for helåret.
Aktuel guidance fra Gabriel lyder på en omsætning i niveauet DKK 850-900 mio. imens EBIT ventes omkring DKK 0-10 mio. Derfor ventes der også et negativt resultat før skat, men et positivt cash flow.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Gabriel for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 14.42 d. 12/04-2024.