Vaikutat käyttävän laajaa näyttöä, haluatko laajentaa myös videosoittimen näkymän?
Danske Bank – Præsentation af regnskabet for Q3 2024
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
Danske Bank ventes at offentliggøre sit regnskab for 3. kvartal 2024 – torsdag d. 31. oktober 2024, hvor vi bliver klogere på hvordan de seneste 3 måneder er forløbet i Danmarks største bank.
Mandag d. 11. november 2024 kl. 11.00 har vi så fornøjelsen at invitere til en præsentation af regnskabet med Head of Investor Relations Claus I. Jensen, der også vil svare på spørgsmål fra publikum.
Konsensusforventningerne til nettoresultatet i 3. kvartal 2024 lyder ifølge S&P Capital IQ blandt 4 analytikere på DKK 5.515 mio. De samme analytikere venter nettorenteindtægter (NII) på DKK 9.284 mio. og samlede indtægter på DKK 14.947 mio.
Aktuel guidance fra Danske Bank for hele 2024 lyder, efter opjusteringen i slutningen af juni, på et nettoresultat på DKK 21-23 mia. (fra tidligere DKK 20-22 mia.) imod et nettoresultat i 2023 på DKK 21,3 mia. Banken venter omkostninger i 2024 i niveauet DKK 26-26,5 mia. i forhold til de DKK 25,4 mia. der blev realiseret i 2023. Konsensusforventninger lyder her på et nettoresultat på DKK 22,0 mia.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Danske Bank for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 09.35 d. 26/09-2024.