Pause på aktietilbagekøbsprogram samt slutstatus
Herlev 29. juni 2020
Selskabsmeddelelse 30/2020
Pause på aktietilbagekøbsprogram samt slutstatus:
Som annonceret i selskabsmeddelelse 10/2020 startede SIG et tilbagekøbsprogram af egne aktier via investeringsbanken ABG Sundal Collier. Programmet har kørt fra og med 1. april 2020 til d.d. og selskabet har i alt tilbagekøbt 404.540 aktier til gennemsnitskurs 1,58, således at selskabet nu ejer 2.444.132 egne aktier, svarende til 4,56% af selskabets aktiekapital. Det samlede antal aktier i virksomheden er i alt 53.566.497 aktier, inklusive egne aktier.
Bestyrelsen har vurderet at den tilbagekøbte volumen har været for lille i forhold til de omkostninger der er påløbet, og har derfor valgt at sætte programmet på pause, hvorfor der fra d.d. ikke vil blive købt yderligere aktier tilbage i overensstemmelse med Safe-Harbour reglerne. Det er selskabets intention at genoptage aktietilbagekøbet i en mere omkostningseffektiv form, og der vil blive orienteret yderligere herom efter offentliggørelsen af delårsrapporten d. 20 august 2020.
Transaktioner foretaget under programmet fremgår af vedhæftede.
Evt. spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til CEO Michael Hove på 28126609 eller mail mh@sca-inv-group.dk
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Attachment