You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
DanCann Pharma - Fortegningsemisson
DanCann Pharma offentliggjorde den 21. oktober prospekt i forbindelse med den fortegningsemission, som selskabet i august annoncerede, at man ville gennemføre i slutningen af oktober og starten af november med henblik på at tilføre selskabet DKK 28,5 mio. til finansiering af selskabets igangværende vækstinitiativer. Emissionen løber i perioden 31. oktober til og med fredag den 11. november.
I anledning af emissionen deltog DanCann Pharma den 1. november i et event hos HC Andersen Capital, hvor DanCann Pharma’s CEO Jeppe Krog Rasmussen præsenterede DanCann Pharma og gennemgik baggrunden og tidsplanen for emissionen samt forklarede, hvordan man som investor kan deltage i emissionen.
Torsdag den 10. november kl. 14 afholder HC Andersen Capital et opfølgningsevent med DanCann Pharma, hvor CEO Jeppe Krog Rasmussen både vil beskrive selskabet og emissionen, men også vil berøre udviklingen i markedet for medicinsk cannabis, for eksempel hvilke konkurrence-, kommercielle og regulatoriske betingelser og rammer man som selskab skal forholde sig til, og efterfølgende besvare spørgsmål.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra DanCann Pharma for en Digital IR aftale. CEO i HC Andersen Capital Tue Østergaard er bestyrelsesmedlem i DanCann Pharma og har forpligtet sig til at tegne andele i fortegningsemissionen./Henrik Ekman kl. 10.15 den 8. november 2022.