TORM: Solidt regnskab for Q2 2024, og løfter bunden af guidance
TORM er her til morgen aktuelle med sit regnskab for 2. kvartal 2024, der viser en fortsat stærk udvikling i de forgangne 3 måneder, og vælger på den baggrund at justere sine guidance ved at løfte den nederste del af sit guidance-interval. Der udbetales igen et kvartårligt udbytte.
I det seneste kvartal realiserer TORM således TCE Earnings på USD 325,9 mio. imod USD 308,0 mio. i samme kvartal året før. Det svarer altså til en vækst på ca. 6% y/y, om end mindre markant end de 25% vækst vi så i TCE Earnings i 1. kvartal 2024. Det betyder at væksten på halvåret er omkring 15% y/y.
Adjusted EBITDA lander i kvartalet på USD 251,1 mio. imod USD 199,8 mio. sidste år. Konsensusforventningerne lød her blandt 3 analytikere der leverer estimater til Capital IQ på USD 252,30 mio., så umiddelbart et resultat der er på niveau med markedsforventningerne.
TORM indsnævrer i dagens meddelelse sine forventninger til hele 2024, og venter således nu TCE earnings på USD 1.150-1.350 mio. (fra tidligere USD 1.100-1.350 mio.) imens EBITDA indsnævres til USD 850-1.050 mio. (fra tidligere USD 800-1.050 mio.) Der foreligger ikke konsensusforventninger på TCE Earnings, men på EBITDA ventedes der før regnskabet ifølge Capital IQ blandt 4 analytikere et resultat på USD 975 mio. i 2024.
TORM udbetaler et kvartårligt udbytte på USD 1,80 pr. aktie i forbindelse med Q2 2024, svarende til 87% af periodens overskud. Konsensus fra Capital IQ, blandt 3 analytikere, lød på et udbytte for Q2 2024 på USD 1,98 pr. aktie. I det foregående kvartal Q1 2024 blev der udbetalt et udbytte USD 1,50 pr. aktie. TORM udbetalte i løbet af 2023 et kvartårligt udbytte i alle 4 kvartaler på sammenlagt USD 5,78 pr. aktie.
Husk at vi allerede i dag kl. 16.00 – har fornøjelsen at invitere til en gennemgang af kvartalsregnskabet med CFO Kim Balle. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/torm-praesentation-af-q2-2024
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra TORM for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 08.55 d. 15/08-2024.
Login required
This content is only available for logged in users
Torm
TORM is a leading international owner and operator of product tankers, transporting refined oil products. TORM is listed on Nasdaq Copenhagen and on the Nasdaq US, with a wholly owned fleet of approx. 90 vessels (mostly scrubber-fitted), spanning all large product tanker vessel segments with a focus on LR2, LR1, and MR. TORM has a majority shareholder in Oaktree Capital Management (55%). TORM engages in vessel trading to ensure fleet renewal and pursue secondary market opportunities that are accretive to NAV.
Read more on company page